Sven Dam Meinild (b. 1984)
Saxophonist, Composer, Educator
My work is the conversation between two simultaneous streams: Nature and Existence. The world perceived and the world imagined.
I work with improvisation and composition in a variation of ways including graphic scores, text based scores, music for film and staged performance.
Electronic Music has lead me to work with electronic music, both in eurorack format and utilising the vast possibilities of the computer.
Danish text - English text coming
Mit kompositoriske arbejde generelt.
Kompositionen er et punkt.
Den er sit eget frie punkt i verden.
Den bærer ingen mening i sig selv.
Musikken ligger endda uden for sproget.
Kompositionen som punkt er en sfære. Som en celle. Eller en planet. Inde i kompositionen er der elementer, punkter, linier, rytmer, melodier, puls. Der er en indre verden som står i forbindelse med sig selv. Som punkter og konturer i et landskab. Ydervæggen er gennemtrængelig som en membran eller atmosfære. Elementer kan blive optaget og frastødt.
Der er et backdrop. Det uendelige grundelement. Det er det der ligger uden for sproget og er evigt. Det er kærlighed, stolthed, ømhed, humor, sårbarhed og mod. Det vores himmelhvælv. Vores cellevæg og atmosfære. Det er konstant. Det betyder ikke at vi altid er i kontakt med det. Ofte kan vi ikke fornemme det. Vi skænker det ikke en tanke.
Forholdet mellem mig, værket og det uendelige grundelement beskriver for mig værkets mening.
(Opførelsen af værket er også et punkt. Der uendelige punkter. Find selv på flere.)
Musikeren er et punkt.
Punkter i tid.
Beslægtede.
De er punktuelle.
Der er et backdrop. Det uendelige grundelement. Det er det der ligger uden for sproget og er evigt. Det er kærlighed, stolthed, ømhed, humor, sårbarhed og mod. Det vores himmelhvælv. Vores cellevæg og atmosfære. Det er konstant. Det betyder ikke at vi altid er i kontakt med det. Ofte kan vi ikke fornemme det. Vi skænker det ikke en tanke.
Lytteren er også et punkt.
Forholdet mellem lytteren, værket og det uendelig grundelement beskriver værkets mening. Det vil sige at lytteren skal kunne høre værket og fornemme det evige (som altså ikke er i værket, men et uendeligt grundelement) på samme tid.
Der må være en samtidighed.
Forholdet mellem lytteren, værket og det evige.